Kommunikation

For at få et billede af hvad praksisfortællingen indeholder af kommunikation, må vi spore os ind på hvad kommunikation egentlig ER?

Kommunikation kommer af det latinske communicare, som betyder at gøre fælles eller at dele med nogen.

Den tyske filosof Jürgen Habermas beskriver i sin teori om kommunikation (Theorie des kommunikativen Handelns, 1981) at;

Sprog er en form for handlen blandt mennesker. Når mennesker kommunikerer, gør de noget med sproget; de handler.

Habermas's teori handler om 4 forskellige talehandlingstyper der alle har et gyldighedskrav, som kort fortalt betyder at når vi handler med sproget – altså når vi kommunikerer – forpligter vi os til at tale sandt, rigtigt, oprigtigt og forståeligt. Denne dialog beskrives som herredømmefri kommunikation, den bevæger parterne fri af magtpositioner og herved opnås det Habermas kalder idealet.

Men opnår vi så altid idealet? Vi ved af erfaring, at det ikke altid er tilfældet og kommunikationsteoretikerne Hersey og Blanchard (M. Wahlgreen skriver i artiklen ”kommunikation i den pædagogiske praksis, i grundbogen Pædagoguddannelsen på tværs, 2008, red. Af Høyer og Hamre) har påvist, via forskning om interpersonel kommunikation, at vi gennemsnitlig forstår;

- 7 % af de ord vi hører.
- 38 % af stemmen/tonefaldet.
- 55 % af kropssprog.

Deraf kan vi tillægge Susanne Idun Mørch’s antagelse i bogen Kommunikationskultur samtaler i pædagogisk arbejde, 1udg. 2. Opl. 2008, s. 14 en vis sandhedsværdi. Hun skriver;

”kommunikative kompetencer er baseret på en opøvelse af opmærksomhed på og bevidsthed om de mange mulige niveauer i kommunikative processer”.

De tre centrale opmærksomhedsområder hun har i fokus, er bevidstheden om

- De signaler, man udsender, når man kommunikerer.
- Hvordan signaler kan modtages og påvirke modtageren.
- Hvordan signaler modtages af og påvirker en selv.

En konkret kommunikation fremkommer på en baggrund, som præger den. Meningen med et udsagn opstår således i og afgøres af den kontekst det indgår i. Dette kan vi lede videre til kulturbegrebet, idet alle møder mellem mennesker kan forstås som kulturmøder.