Habitus

Når man nævner Habitus må man også nævne Pierre Bourdieu.
Pierre Bourdieu var en fransk sociolog (1930 – 2000) der har udviklet en sociologisk teori, der beskriver de indbyrdes magtforhold imellem klasser og grupper i samfundet og også magtkampen inden for de enkelte grupper.

Bourdieu understreger at de sociale forhold under opvæksten, herunder familiens økonomi, uddannelsesmæssige, kulturelle og sociale status kommer til at præge børnene helt ind i voksenalderen, også forældrenes ønske på deres børns vegne er en del af deres arv.

HABITUS
Bourdieu antager, at der i det enkelte menneske, gennem deres opvækstmiljø og erfaringer, indlejres en række dispositioner, der sidder i kroppen. Menneskets habitus, som Bourdieu kalder det, skabes af den praksis, man oplever i familien hvor barnet fra første færd erfarer forældrenes håndtering af dagligdagens forskellige områder.
Den habitus man har opbygget har altså en afgørende betydning for den måde man agerer på. Alle erhverver sig en personlig habitus, men den vil ofte være lig med den habitus, som mennesker med samme livsbetingelser har. Habitus er aktørernes måde at forstå deres kultur på.
Den personlige habitus er opbygget ud fra forskellige livsområder vi har levet og lever i. Gennem vores opvækst har vi dannet en primær habitus. Gennem vores sociale habitus i skolen (børnehaven) har vi dannet en sekundær habitus gennem de værdier og praksisser som hersker her.
Kilde: Sociologi, Poul Brejnrod 1.udgave, 1. oplag 2007